Det 18. århundrede var Randers' storhedstid som handskeby. Som den dominerende industri levede en femtedel af byens 2.500-3.000 indbyggere af at lave handsker, som blev solgt over hele Europa.

I 1811 grundlagde den entreprenante O.C. Kellermann "Randers Handskefabrik". Han inviterede franske dygtige handskemagere og garvere til Randers og revolutionerede branchen.

Mattat-familien udvidede Randers Handskefabrik og eksporterede handsker til Tyskland, Frankrig og Rusland. Familien indførte også den fortsat vigtige tradition med at lave lokal velgørenhed.

Besættelsen af Danmark gjorde det umuligt at importere skind og læder, hvilket fik fabrikken til at teste brugen af andre, mere eksotiske råmaterialer, mens frygten for sabotage var allestedsnærværende.

Europa var igen åben for handel, og det gjorde det muligt for Vejrum at importere et bredt udvalg af handsker. I dette årti kom der også flere biler og dermed den ikoniske kørehandske, som blev udviklet i 1957.

Moden ændrede sig i løbet af 1960'erne og banede vejen for tøj lavet af læder, og prét-a-porter-kollektionen "RH" var faktisk mere populær end firmaets berømte handsker indtil 1980'erne.

Det var svære tider for handskeproduktion i Danmark på grund af den høje grad af import. Det gjorde Randers Handskefabrik til den sidste af sin slags i Danmark.

Efter 60 år ved roret overlod Ejner Vejrum virksomheden til sine to sønner, Erik og Arne. Det var også i dette årti, at FBI og MI5 opdagede den ekstreme holdbarhed af et par specialhandsker.

Opgaven med at give det danske politi, handsker på, blev redningen for handskefabrikken i 1990'erne. Og i 1992 bar danske atleter et par specialdesignede handsker til vinter-OL.