I 1927 solgte M. Thomsens enke Randers Handskefabrik til bankmanden Ejnar Vejrum. Det blev begyndelsen på en ny æra.


UKENDT LAND

Efter flere år i Paris vendte Ejnar Vejrum (1900-1987) hjem til Danmark. Med Landmandsbankens nærtstående konkurs var der krise i banksektoren og intet arbejde at få. En tidligere kollega foreslog derfor Ejnar at købe Randers Handskefabrik, der netop var sat til salg efter Marinus Thomsens død. Som 27-årig blev Ejnar Vejrum derfor fabriksejer og arvtager af en traditionsrig virksomhed med 116 års historie bag sig, omend han intet kendskab havde til hverken håndværket eller branchen.


AFVIKLING & UDVIKLING

Da Vejrum overtog Randers Handskefabrik, var garveriet lukket ned og virksomheden beskæftigede kun 10 ansatte. De fleste af forretningerne var solgt, og kun én eneforhandler i København og handskefabrikkens egen forretning i Torvegade 12 var tilbage.




RENTABEL FORRETNING

Bankuddannede Ejnar Vejrum købte handskefabrikken på det rigtige tidspunkt. 1927 og de efterfølgende år kom at til markere højdepunktet på økonomien i 1920’erne, og da det store økonomiske kollaps ramte verdensøkonomien i 1929, ramte det ikke Randers Handskefabrik i nævneværdig grad. Vejrum og hans hustru, Linea Vejrum, lagde al deres tid i arbejdet på fabrikken, og i løbet af få år var Randers Handskefabrik atter velfungerende og overskudsgivende.


HANDSKEMAGERE I APOTEKERSTRÆDE

Efter Thomsens konkurs i 1927 flyttede Ejnar Vejrum kortvarigt handskeproduktionen til Apotekerstræde, indtil Vejrum havde fået opbygget kapital nok til at investere i bygningerne på Vestergrave 18 i 1931, hvor handskefabrikken lå indtil 2020

 

 

TIL VENSTRE: HANDSKE (1920'erne)
Handske i lammeskind med detaljer i slangeskind og tre håndsyede denter, syet med fuld piqué, uforet.

TIL HØJRE: LANG HANDSKE (1920'erne)
 Lang handske i lammeskind med tre denter og to knapper ved underhånden, syet med fuld piqué, uforet.

 



RHANDERS I HISTORIEN

1920’erne var præget af den store gæld og ustabilitet, som 1. verdenskrig havde bragt med sig. Troen på et økonomisk opsving efter krigen fik mange forretningsfolk til at indgå i dristige forretningseventyr, men måtte sande at det økonomiske opsving lod vente på sig.

Landmandsbanken, Nordens største bank, havde finansieret flere af denne type forretninger, og var derfor i 1922 tæt på at gå konkurs. Den danske stat måtte holde banken kunstigt i live gennem overførsel af anseelige summer, mens man lod mindre banker gå konkurs.


Tilbage til Historien om RHANDERS