I 1931 flyttede Randers Handskefabrik til bedre lokaler i Vestergrave 18, og familien Vejrum flyttede ind i en lejlighed i forhuset. Alle deres vågne timer var forbeholdt arbejdet på handskefabrikken.
LEDELSE & VÆRKFØRER
Fabrikant Vejrum fokuserede på ledelsen af fabrikken og overlod ansvaret for den daglige produktion til værkføreren, Jens Peter Ditlev, som var garant for videreførelsen af det franske handskemageri, der fortsat var fabrikkens varemærke, mens hustruen Linea lærte stiksyning på en handskefabrik i Aarhus.
RESTRIKTIONER & IMPORT
Vejrum var interesseret i at udvide fabrikkens forretningsområde med import af handsker, der dog blev begrænset af de importrestriktioner den danske regering indførte i 1932 for at bekæmpe arbejdsløsheden. Restriktionerne angik færdigproducerede varer fra udlandet, hvorimod der fortsat var tilladelse til import af varer, der ikke kunne fremstilles i Danmark herunder gede- og lammeskind.
Dermed kunne Randers Handskefabrik tage konkurrencen op mod storproducenter af skindhandsker i Frankrig og Italien. Selvom restriktionerne ramte Randers Handskefabriks muligheder for import, nød fabrikken godt af den beskyttelse egenproduktionen som importrestriktionerne medførte.
KRISETIDER & PRODUKTION
På trods af den generelle krise, der hærgede i 1930’erne var perioden for Randers Handskefabrik præget af en stor, stabil produktion, der gjorde det muligt at beskæftige 10-15 faguddannede handskemagere. Handskemagerens arbejde bestod i at bearbejde skindet, så man kunne strække den ønskede handskestørrelse ind i skindet og i at skære det ønskede antal handsker ud af hvert enkelt skind. Udstansningen af handskerne var ufaglært kvindearbejde, mens selve syningen blev udført af fabrikkens syersker.
HÅNDTEGNEDE MODELBØGER
Siden begyndelsen af 1930’erne og frem til slutningen af 1990 er hver ny handske blevet minutiøst skitseret i hånden samt nøje beskrevet i modelbøger, der stadig er at finde på Handskefabrikken i dag.
RHANDERS I HISTORIEN
Da Wall Street krakkede i 1929 fik det ikke øjeblikkeligt betydning i Danmark, da handelsforbindelserne mellem USA og Danmark ikke var af væsentlig størrelse. Men da Tyskland og Storbritannien mærkede krisen, ramte den i kølvandet også Danmark, og arbejdsløsheden steg til 32% af arbejderne i 1932.
Arbejdsløsheden var stor i hele årtiet, men virksomheder, der som Randers Handskefabrik så muligheder i at importere råvarer og derefter forestå selve tilvirkningen af produkterne, kunne holde skindet på næsen.