Perioden omkring 1720-1740 var Randers’ storhedstid som handskeby. Handskemageriet var det altdominerende erhverv i Randers, og det skønnes, at en femtedel af byens 2500-3000 indbyggere ernærede sig ved at fremstille handsker, som blev solgt over hele Europa.
EKSPORT & DANSK PRODUKTION
Som eksportvare havde handskerne stor betydning. Så stor at den lille beklædningsgenstand blev anset for landets vigtigste eksportartikel i 1750. Dette skyldtes, at handskerne var et dansk-produceret produkt udelukkende forarbejdet af danske råvarer. I slutningen af 1700-tallet var den årlige handskeproduktion omkring 600.000 par, hvoraf 75% blev eksporteret.
Eksporten af handsker var så vigtig, at man allerede i slutningen af 1600-tallet forsøgte at beskytte det danske handskemagerfag gennem minimering af import af handsker, samt en bestemmelse om at alle danskproducerede handsker skulle forsynes med et stempel.
NEDGANG OG KONKURRENCE
Udlandet lærte desværre også at producere kvalitetshandsker, hvorfor det i slutningen af 1700-tallet gik stærkt tilbage for de danske handskemagere - også i Randers. Der var nu kun ni mestre og én enke tilbage i Randers Handskemagerlaug, der i alt beskæftigede ca. 60 personer. Produktionen omfattede nu kun 2.500 par om året.
Der blev set med stor ængstelse på den nedadgående udvikling, og i 1808 blev der udstedt forbud mod import af handsker.
GRISKHED & AKKORDARBEJDE
Årsagen til nedgangen var dårlige aflønningsforhold for svendene, en stærkt tiltagende økonomisk tilbagegang for landet som helhed samt mangel på råvarer. Dette åbnede op for at købmænd opkøbte skind ved “forsprang”, dvs. ulovlig handel og købmændenes monopol på råvareforsyningen betød, at handskemagerne blev reduceret til akkord-arbejdere.
RHANDERS I HISTORIEN
1700-tallet var en periode med vækst i Danmark. Den tiltagende verdenshandel blomstrede og Danmark profiterede på at holde sig netural i de mange krige mellem de europæiske magter, og derved kunne fragte varer for de forskellige lande. Handlen til søs kom også Randers til gode, da byen med sin gode havn og forbindelse til det indre Jylland via Gudenåen, gjorde det let at gøre handel via byen.
Randers voksede i denne periode, og var i slutningen af århundredet Jyllands største by med sine 4.500 indbyggere.
OPLYSNINGSTIDEN OG KULTUREL OPBLOMSTRING
De enevældige konger og deres rådgivere lod sig inspirere af Oplysningstidens idealer og gennemførte en række reformer inden for bl.a. sundheds- og skolevæsenet, der også væsentligt forbedrede levevilkårene for den almindelige dansker.
Også kulturelt blomstrede Danmark, da man også lod sig inspirere af fransk kultur, arkitektur og kunst og bl.a. grundlagde Det Kongelige Teater på Kgs. Nytorv og Det Kongelige Akademi på Charlottenborg.
I perioden ser vi bl.a. også opbygningen af “Den (Kongelige) Danske Porcelainsfabrik” (Fra 1985 “Royal Copenhagen”), inspireret af andre europæiske kongehuses grundlæggelse af porcelænsfabrikker til produktion af kostbart porcelæn til eget brug.
