Vil du være med til at skabe magiske øjeblikke og julestemning i København?

Vi søger en engageret, udadvendt og kommercielt skarp juleassistance, der vil være med til at give vores kunder magiske øjeblikke og sprede julestemning i vores butikker. 

Med rødder der går tilbage til 1250'erne, og officielt grundlagt i 1811, har RHANDERS en rig kulturarv og designhistorie. Med så dybe værdier følger også et ansvar for fremtiden. Vi har derfor gjort det til vores livsmission at værne om kvalitetshåndværk, tidløst design og rig kulturarv - forenet i handsker, jakker, tasker og accessories, skabt i de fineste materialer, der kan holde i generationer.

Tænder disse værdier også en gnist i dit hjerte? Så kom og vær med til at føre brandets smukke værdier ind i fremtiden. Hver enkelt kollega har stor betydning for, at missionen kan lykkes – vi løfter i flok.

 

 

 

Om stillingen
Du får en spændende og alsidig hverdag, hvor du bliver en vigtigt del af kundens oplevelse. Du sørger for, at hver kunde bliver mødt med nærvær, varme og den helt særlige julestemning, som kendetegner os. Du vil hjælpe med alt fra salg og kundeservice til gaveindpakning og vareopfyldning. 

Du vil veksle mellem vores to butikker henholdsvis på Strøget, Frederiksberggade 36, samt i Pilestræde 6.

Dine opgaver vil inkludere 

  • Skabe førsteklasses og mindeværdige kundeoplevelser - før, under og efter køb.
  • Rådgive og inspirere kunder gennem personlig service og storytelling. 
  • Formidle RHANDERS’ historie og brandunivers til både danske og internationale gæster.
  • Skabe et butiksmiljø med højt æstetisk niveau og præsentere produkterne med sans for detalje.
  • Være en bærende rolle i butikkens opstart og daglige drift.
  • Indsamle kundefeedback og indsigt, og videreformidle dette til hovedkontoret.
  • Arbejde tæt sammen med kolleger i både Pilestræde og Frederiksberggade.
  • Deltage i salgsmøder med butikschefer og hovedkontoret.
  • Bidrage til god energi og stemning i butikken - både for kunder og kolleger.


Om dig

  • Du har passion for kvalitetshåndværk, tidløst design og rig kulturarv.
  • Du er kommercielt skarp, proaktiv og har blik for at omsætte oplevelser til salg. 
  • Du trives i et miljø med både travle salgssituationer og tid til nærværende kundeservice.
  • Du er udadvendt, imødekommende og god til at skabe relationer.
  • Du arbejder selvstændigt og tager naturligt ansvar.
  • Du kommunikerer flydende på både dansk og engelsk.
  • Du har flair for digitale værktøjer og bruger dem naturligt i din hverdag. 
  • Du har gerne erfaring fra retail, events eller anden servicebranche - men vi vægter din energi og lyst til at lære højest. 


Om stillingen 

  • 20-25 timer ugentligt fordelt på hverdage og weekender - med mulighed for flere timer i vores travle dage i december.
  • Opstart: Slut-oktober 2026.
  • Stillingen er tidsbegrænset og løber frem til og med januar 2026.
  • Lokation: Frederiksberggade 36 & Pilestræde 6, København K

Kan du se dig selv som en del af et hæderkronet brand og et dedikeret team, der hver dag brænder for førsteklasses kundeservice? Så send gerne din ansøgning og CV til os hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Emilie Rosenborg Klitte, E-commerce & Omnichannel Coordinator, på emilie@rhanders.com.

Vi ser frem til at høre fra dig.