Hos RHANDERS er vores produktion og forretningsmodel gennemsyret af troen på tidsløst design og kvalitetshåndværk, så selvfølgelig gælder det også når det kommer til vores indpakning, emballage og tryksager.

Al indpakning med logo består af plastik fri, FSC certificerede materialer og alle papir og tryksager produceres af vores lokale printer. (Vi kan bogstavelig talt gå rundt om hjørnet og hente vores postkort, prismærker og labels!)

 


Selvom vi er utroligt stolte af vores print guru, så er vi endnu mere lykkelige over at have opnået en gennemgående og radikal reduktion af vores emballage på tværs af hele virksomheden. For eksempel bruger vi kun en enkelt type postkort, og der er ikke et eneste af dem der bliver glemt i skuffen, da hvert handskepar der forlader vores atelier følges ud i verden med et håndskrevet kort.

Det er selvfølgelig ikke kun vores kunder men også vores medarbejdere der skal være miljøbevidste. Da vi fik brug for nye opbevaringsæsker til vores butikker efter de højt elskede originale handskeæsker fra 1950’erne fik lov til at gå på pension, fandt vi en mester mager i ‘Vestergaard Æsker’. De skabte en række vidunderlige nye æsker, alle lavet af genbrugs fibre og med sikker garanti om at de kan holde mindst et halvt århunderede.

SHIPPING & SHOPPING 

I gamle dage skrev vi alt i hånden (computeren var endnu ikke opfundet da RHANDERS blev det i 1811), men nu vi har brugt de sidste to år på at digitalisere vores systemer fuldstændigt, integrere vores salgskanaler og reducere papirforbruget til næsten ingenting.

Det næste skridt var naturligvis at blive 100% digitale og fjerne alle ikke-essentielle tryk og papirsager fra vores online bestillinger. Siden alle kunder har ordre- og bestillingsdetaljer på email fra webshop ordren, er der hverken prismærker eller papirkvitteringer vedlagt forsendelsen. Retursedler eller labels er heller ikke med i pakken eftersom under 10% af vores online kunder returnerer en vare - så hvorfor spilde de resterende 90%? Sidst men ikke mindst, alle vores indkøbsposer er naturligvis lavet af genbrugsmaterialer, og kan komposteres eller genbruges.

 

For at gøre kundeoplevelsen så behagelig som mulig, vedlægger vi ordren en pakkesedel og vi bruger genbrugs plastik covers når vi sender til grossister. Det er stadig et krav i branchen at handskerne forsejles individuelt, men forhåbentligt vil der være mulighed for at bruge andre materialer som sukker- eller hamp-plastik i den nære fremtid.  

Besøger du en af vores butikker i Randers, Aarhus eller København tilbyder vi ikke længere plastik poser men papir poser eller et af vores meget populære net til dit køb. Naturligvis er alle vores handsker også pakket i en særligt designet handskeæske med RHANDERS logo som beskytter dem mod sol, vejr og vind og kan bruges i årevis til handskerne når de ikke er i sæson.