Drømmer du om at høre historien om RHANDERS og Randers Handskefabrik, der strækker sig helt tilbage til 1200-tallet? Vil du vide mere om vores rejse mod at revitalisere et af Danmarks ældste brands? Eller ønsker du at opleve alle vores designs ved et privat shoppingevent? 

Nu har du chancen for at booke billetter eller booke dit eget, eksklusive arrangement - og blive forkælet i en af vores butikker i Randers, Aarhus og København.

Læs meget mere om mulighederne for arrangementer nedenfor.

TIDLIGERE EVENTS

Udvalgte øjeblikke fra vores univers

LEDELSESDAG HOS RHANDERS

Salling Ledergruppe afholdt en privat ledelsesdag hos RHANDERS med udgangspunkt i et foredrag af ejer Rina Hansen. Dagen fandt sted i RHANDERS’ butik og museum og gav deltagerne et nærværende indblik i brandets historie, værdier og lederskab gennem generationer.

For at understøtte dagens flow blev der suppleret med Hotel Randers’ rammer til fortrolige drøftelser og frokost, så programmet kunne balanceres mellem inspiration, refleksion og dialog.

Et eksempel på, hvordan RHANDERS’ historiske univers kan danne rammen om moderne ledelsesudvikling.

PRIVAT KUNDEEVENT

Til dette private event inviterede Spar Nord en udvalgt kreds af deres topkunder til en eksklusiv aften hos RHANDERS. Eventet tog udgangspunkt i RHANDERS’ fortælling, formidlet af ejer Rina Hansen, og blev suppleret af inspirerende indslag fra Bruun Rasmussen og Brian Holm.

Gæsterne blev budt velkommen i butikken med champagne og canapéer, inden aftenen foldede sig ud i RHANDERS’ historiske rammer. Arrangementet blev afsluttet med middag på Hotel Randers.

Et eksempel på, hvordan RHANDERS danner en stemningsfuld og eksklusiv ramme for kundeoplevelser i særklasse.

HÅND I HANDSKE

Kalmus Klub eventet, Hånd i Handske, var en sanselig og inspirerende aften, hvor RHANDERS forbandt håndens og handskens univers i et møde mellem kulturarv, håndværk og personlig indsigt.

Aftenen tog udgangspunkt i et foredrag af ejer Rina Hansen om handskens historie, symbolik og det hæderkronede håndværk. Herefter gav håndlæser Tahoma gæsterne konkrete og overraskende indsigter i hånden som spejl på personlighed og livsmønstre – formidlet med varme og humor.

En aften fyldt med fortællinger, grin og værdifulde indsigter.

“En hånd – i en handske, i et håndværk eller i en gestus – varmer hjertet.”

HANDSKENS HEMMELIGE SPROG

Kalmus Klub eventet, Handskens Hemmelige Sprog, var en levende fortælleaften, hvor gæsterne blev inviteret ind i handskens fascinerende historie og symbolske betydning gennem tiden.

I et live talk guidede RHANDERS’ ejer, Rina Hansen, deltagerne gennem handskens rolle som mere end et accessorie – som tegn på magt, status, mode og stilfærdig kommunikation. Fra historiske gestusser til håndskrevne regler for etikette og adfærd blev handsken præsenteret som et stille, men stærkt sprog.

En aften, hvor kulturhistorie, håndværk og fortælling smeltede sammen – og hvor handskens symbolske kraft fik nyt liv.

HÅNDENS MAGI

Håndens Magi var et åbent og gratis event, hvor gæsterne blev inviteret ind i RHANDERS’ univers af velvære, håndværk og smukt design.

Aftenen bød på sanselige oplevelser med fokus på hænderne: afslappende håndmassage, neglelak i forårsfarver, håndlæsning og et unikt indblik i 800 års handskehistorie.

En stemningsfuld eftermiddag, hvor hænderne var i centrum, og hvor håndværk, æstetik og velvære mødtes.