Kalmus Baseball Cap er et unikt eksempel på én af RHANDERS grundtanker; missionen om at beskytte og værne om ægte kvalitetshåndværk. Vi har designet, udviklet og udformet den i samarbejde med Wilgart, der som den eneste tilbageværende kasketmager i Danmark deler vores ønske om at fremme premium dansk design og håndværk, der er skabt til at holde.

 

 

KLASSISK DESIGN OG SJÆLDENT HÅNDVÆRK

Vi tror på den styrke, der ligger i det klassiske, og med dette samarbejde sætter det ikoniske og alsidige design kærligheden til håndværket, traditionerne og detaljerne over alt andet.
Designet og syet i hånden i Wilgarts atelier på Bornholm, er hver enkelt baseball cap et bevis på at et håndværk, som vi troede tabt i Skandinavien, stadig eksisterer.

 

DE ELEGANTE DETALJER

Vi dykkede ned i vores historie og arkiver for at finde de bedste materialer til baseball cap’en. Dette resulterede i en uovertruffen nydelse for både øjne og berøring. Skyggen er lavet af smør-blødt RHANDERS handskeskind. Pulden er syet af 100% tysk uld, der har en skøn pasform og farveægthed. Foret i pulden er syet af rester fra vores produktion af silketørklæder. Læderstroppen, der kan justere cap’ens størrelse er garvet med naturlig syre fra rabarber. Og slutteligt er cap’en smykket med enten en kalmus blomst af hæmatit eller belagt med 14 karat guld, hvilket du selv bestemmer.

LIMITED EDITION

Det fine håndværk, der ligger bag tilvirkningen af baseball cap’en er så tidskrævende at den kun er fremstillet i 16 eksemplarer i alt.