Søndag den 14. januar 2024 ovrgav H.M. Dronning Margrethe, efter 52 år som regent, den danske trone til H.K.H Kronprins Frederik. 

Hos RHANDERS er vi beærede over og taknemmelige for at have tjent Dronningen og Kongehuset. Dronningen har formået, som ingen anden, at inspirere og understøtte vores mission om at opretholde den højeste kvalitet indenfor vores kunstart og håndværk, samt fastholde vores dybe rødder i den danske kulturarv. Vi er evigt taknemmelige for det fine samarbejde og den dyrebare hæder fra Hendes Majestæt.  

 

Samtidig sender vi de hjerteligste lykønskninger til H.M. Kong Frederik 10. H.M. Dronning Mary. Vi er dybt beærede og begejstrede over at fortsætte århundreders tradition med at behandske regenten. Vi vil forsat sætte stor ære i og gøre os umage for at tjene og holde det nye regentpar i hånden i fremtiden.

 

For at markere og fejre tronskiftet, har RHANDERS speciallavet følgende særlige gaver: 

· et speciallavet par af de ikoniske Helena luffer til H.M. Dronning Margrethe med eksklusivt merino pelsfor og Dronningens personlige monogram påtrykt

· en specialsyet Cecilia taske sammen med et matchende par Cecilia handsker i farven camel til H.M. Dronning Mary

· et særligt par Christopher handsker til H.M. Kong Frederik 10. der matcher hans smukke Dronning Marys handsker

 

© Photo: Hasse Nielsen  

 

Med valgsproget "Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke” har H. M. Dronning Margrethe II været statsoverhoved for Danmark, Færøerne og Grønland i et halvt århundrede.

Vi ser med taknemmelighed og stolthed tilbage på det samarbejde vi har haft med kongehuset gennem årene.


© Photo: to the left Keld Navntoft / Ritzau Scanpix, to the right Tim Kildeborg Jensen/ Ritzau Scanpix


KONGELIG HOFLEVERANDØR

Randers Handskefabrik har igennem århundreder leveret handsker og andre lædervarer til den kongelige husholdning, og i 2000 - på dagen for Hendes Majestæt Dronningens 60 års fødselsdag - fik virksomheden den officielle titel “Kongelig Hofleverandør". Prædikatet blev tildelt i kategorien “Lædervarer” og markerede dermed et højdepunkt i vores flere hundrede år lange relation til kongehuset.

Udnævnelsen til Kongelig Hofleverandør giver indehaveren ret til at bruge prædikatet og et billede af kronen sammen med virksomhedens navns på skilte, brevhoveder og emballage. De individuelle udnævnelser skete i samråd med Hendes Majestæt Dronningen, og der er for nuværende 102 indehavere af prædikatet i Danmark.

© Photo: to the left Kongehuset, to the right Keld Navntoft/ Ritzau Scanpix


Vi kender ikke den præcise dato for det første møde mellem danske og udenlandske kongehuse og handsker fra Randers, men vi ved, at den franske dronning Marie Antoinette (1755-1793) bad det daværende danske kongehus sende hende handsker fra netop Randers. Dette angiveligt fordi de fik dronningens hænder til at føles bløde, og også på grund af den unikke duft fra Kalmus-blomsten, der anvendtes i garvningen af handsker i kun Randers.

Den danske prinsesse Dagmar (1847 - 1928) elskede også handsker fra Randers, og fik løbende tilsendt nye handsker fra Danmark efter at hun var blevet kejserinde af Rusland.

I dag behandsker vi hele den danske kongefamilie, og herunder også den nyeste generation.

Derudover leverer vi også handsker til Den Kongelige Livgarde, Dronningens officerer, chauffører og De Kongelige Stalde.

 

HANDSKERNE I KONGEHUSET