DOLÉRMASKINE & FARVERI

Hvor 1940’erne bar præg af krig og begrænsninger, var 1950’erne karakteriseret af fremgang og fornyelse. Som den første og eneste handskefabrik i Danmark skaffede Randers Handskefabrik sig i 1950 en dolérmaskine, som mekanisk kunne høvle handskeskindene ned til den rette tykkelse. Maskinen medførte en stor rationalisering af produktionen, og var den første større teknologiske udvikling inden for branchen, siden stansemaskinen blev indført omkring 1850 og handskesymaskinen i 1870.

 

 

I et forsøg på at nedbringe virksomhedens lager af færdiggarvede skind blev både garveri og farveri genetableret på fabrikken af Arne Vejrum efter sin garver-uddannelse i Schweiz, England og særligt i Millau, Frankrig. Et omfattende projekt, der blev arbejdet på frem mod begyndelsen af 1960’erne, hvor det endeligt blev taget i brug.

 

 




ENGROS- & PRODUKTIONSVIRKSOMHED

Virksomhedens import af handsker tog for alvor fart i 1950’erne, og Randers Handskefabrik blev for alvor en engros- såvel som produktionsvirksomhed. De importerede handsker kom især fra Italien, hvor arbejdslønnen var markant mindre end i Danmark. Ejnar Vejrum mente ikke, at den stigende import underminerede branchens eksistensberettigelse. Det var derimod uklogt at fremstille handsketyper, udlandet kunne producere billigere, og dermed sælges til kunderne til en bedre pris. En diskussion, der stadig finder sted i alle brancher i dag.

 

DEN IKONISKE KØREHANDSKE

Kørehandsken med de ikoniske “huller til knoerne” blev udviklet i 1957. Flere husstande fik biler og behovet for en funktionel kvalitetshandske opstod. Handsken skulle sikre føreren et godt og sikkert greb med følelsen af “second skin” og samtidigt give varme til hænderne i de uopvarmede biler.


Læs mere om vores kørehandsker HER

 

TIL VENSTRE: DAMEHANDSKE (1954)
Handske i hjorteskind med slids ved overhånden og dekorative denter, syet med fuld piqué, uforet.

TIL HØJRE: KØREHANDSKE (1957)
Kørehandske i lammeskind med tryklåslukning, syet med fuld piqué, uforet.

 



 

RHANDERS I VERDEN

I efterkrigstidens Danmark var den økonomiske udvikling drevet af Marshall-hjælpen, der understøttede udviklingen af produktion og landbrug. Denne sikrede at Danmark og resten af Europa kom ud af 2. verdenskrig på et nyt fundament, der dannede grundlaget for 60’ernes udviklingsboom.


Billede: fra filmen "Drømmen om det hvide slot", instrueret af Anker Sørensen, Det Danske Filminstitut, 1962


Eksporten til udlandet fik også et fornyet boom med øget samarbejde mellem vestmagterne, og Danmark kunne igen importere både fødevarer, produktionsmateriel, beklædning og meget mere, hvilket var kærkomment efter besættelsens knaphed.

Billede: fra filmen "Drømmen om det hvide slot", instrueret af Anker Sørensen, Det Danske Filminstitut, 1962

 


Tilbage til Historien om RHANDERS