REPARATION AF SYNING
Couldn't load pickup availability
BESKRIVELSE
Vi tror på reparation frem for udskiftning.
Med den rette behandling og brug, så kan vores håndlavede produkter holde en hel livstid. Vores styles holder mindst lige så længe - nogle har endda været i vores kollektion i mere end 80 år. Dette må være et sandt vidnesbyrd om tidløst design og kvalitetshåndværk.
Da tråd har kortere levetid end skind, så kan det ske at syningerne går ved brug. Vi tilbyder derfor at reparere syningerne, hvis de skulle ende med at gå op. Derved kan handskerne atter få et helt nyt liv.
PROCES
:: Indlevér dine handsker i én af vores butikker eller send dem til vores atelier med en returkuvert.
:: Vi reparerer dine syninger og gør handskerne klar til at varme dine hænder igen
:: Vi strækker handskerne i form og stryger dem - og dermed får dem til at se nye ud igen
:: Vi sender handskerne retur til dig eller gør dem klar til afhentning
Vær venligst opmærksom på at denne service gælder eksisterende syninger. Vi kan ikke garantere at kunne reparere handsker, hvor skindet er itu.
Hvordan finder jeg min handskestørrelse?
Ifølge de ædle handsketraditioner bestemmes din størrelse af franske tommer. Du finder din størrelse ved at måle omkredsen af din håndflade på det bredeste punkt (uden tommelfingeren). Hvis du måler i centimeter, kan du blot dividere målet med 2,7 for at få din personlige handskestørrelse i franske tommer.
Handskestørrelserne
kommer i halve og hele størrelser – mellem størrelse 6 og 8½ til kvinder (hvor
den mest almindelige størrelse er 7), samt mellem størrelse 7 og 11 til mænd
(hvor den mest almindelige størrelse er 8½).
Handskerne skal sidde tæt i starten, da de vil strække sig til din personlige pasform i takt med at de bruges - lidt ligesom et par gode jeans.
Ved køb af vanter og luffer skal du til gengæld lægge én størrelse til, da du så opnår den ultimative varme og komfort i dine luffer.
RHANDERS handskemålebånd
Du kan downloade og udskrive dit helt eget RHANDERS handske-målebånd, og finde din rigtige størrelse med det samme.
Alternativt kan du hente et gratis handskemålebånd i en af vores butikker, da glæden ved den perfekte pasform er vigtig for os.
Kan vi hjælpe dig?
Er du i tvivl, så kontakt gerne vores kundeservice på customerservice@rhanders.com