Af respekt for vores dyrebare råmaterialer fortsætter vi RHANDERS’ århundreder lange tradition for nul-spild-politik.
Hver enkelt taske er håndlavet med omhu og kærlighed på vores atelier i Randers af de fine materialer, som går helt tilbage til 1940'erne. Noget blev brugt til vores tøjkollektion i 1960'erne, andet var oprindeligt bestemt til operahandsker eller en ordre til den spanske hær. Materialerne findes i et begrænset antal og farver og er derfor hver især helt unikke. Det betyder, at hver taske står stolt som en limited edition i det berømte smørbløde handskeskind.