RHANDERS TV-DOKUMENTAR

Kom med bag kulisserne, helt personligt og tæt på, når den nye TV-dokumentar om Rina og RHANDERS: Håndværk og Passion sendes på DK4 i juni 2024.

RINAS PERSONLIGE REJSE

Få et indblik i, hvordan indehaver Rina Hansen voksede op blandt heste på en nedlagt landejendom syd for Århus, hvordan hendes passion for design udviklede sig, og hvordan hun rejste verden rundt i mere end 10 år for at arbejde inden for luksusmode i Australien, Amerika og England.

ER MAN FØDT MED EN PASSION?

Dokumentaren dykker ned i spørgsmålet om passion, hvorfra den udspringer, hvordan ilden tændes og, hvordan den udfolder sig i handling og skabelse.

Samt det store spørgsmål: Hvorfor RHANDERS?

RHANDERS' 800-ÅRIGE HISTORIE

Føl historiens vingesus, når kameraet tager dig gennem RHANDERS' eventyr. Fra Kalmusblomstens magi, som startede i 1250, til i dag.

GENERATIONSSKIFTET

Du møder Arne Vejrum, den tidligere ejer af virksomheden, som overleverede nøglerne til Rina efter 11 års kurtisering. Vejrum-familien er den fjerde familie i virksomhedens stamtræ, og havde virksomheden på deres hænder i 97 år.

Arne er stadig involveret i virksomheden, især når det kommer til at værne om de hæderkronede håndværksprincipper og traditioner.

Se, hvordan handsker, tasker og bælter bliver fremelsket af ekspertteamet hos Rhanders Handskefabrik.

DESIGNPROCESSEN I DAG

Rina tager seerne med rundt i butikken for at vise de forskellige smørbløde produkter og fortæller designhistorien bag de ikoniske handsker.

Nogle handsker har været i kollektionen i mere end 80 år, og disse elskede, ikoniske styles har givet direkte inspiration til tasker, bælter og smykker idag.

RHANDERS DESIGNS FRA DOKUMENTAREN

MANDEN BAG KVINDEN

Dokumentaren kommer med i det private rum, ved at besøge Rina og hendes mand Thomas i deres hjem. Thomas deler, hvordan han opdagede artiklen 'Danmarks svar på Gucci' i 2007 og sendte den til Rina i London - delvist for at overbevise hende om at vende tilbage til Danmark med en livsmission og som lokkemiddel til at komme hjem til et liv med Thomas...

GENOPLADNING I RHANDERS SKOV

På en regnfuld eftermiddag fulgte TV-holdet Rina og hendes Samojede hund til RHANDERS-skoven. Her fokuserede de på skovens formål – for sindets opladning, for at lære hendes tvillingepiger at tage sig af naturen, for at være CO2-positiv, for biodiversitet og miljøet.

Er du nysgerrig efter at lære mere om dokumentaren og høre flere historier?