fra etikette til internationale thrillers
RHANDERS har ikke blot formet hænder, men også efterladt sig dybe aftryk i kulturens og litteraturens verden. I over 300 år har handskerne fra Randers været et symbol på elegance, dannelse og forførelse – og de har fundet vej til både klassiske romaner, etikettebøger og moderne spændingslitteratur.
Her følger en litterær rejse gennem RHANDERS’ kulturhistoriske fodaftryk – eller snarere fingeraftryk – i ord og fortælling.
Paludan-Müller and the Royal Library: Randers Gloves as a Linguistic Landmark
Når et produkt nævnes i litteraturen, er det bemærkelsesværdigt. Når det samtidig indgår i en national talemåde, er det enestående.
Det Kongelige Bibliotek har registreret udtrykket “det er så bekendt som Randers Handsker” i sin officielle tekstdatabase - som et idiom brugt om noget om noget Gud og Hvermand kender, pålideligt og uomtvisteligt. Talemåden spores tilbage til 1700-tallet og bekræfter, at Randers Handsker ikke blot var en vare, men et kulturelt fænomen.
Samtidig knyttes udtrykket i Det Kongelige Bibliotek registre til den romantiske digter Frederik Paludan-Müller (1809–1876), hvilket understreger handsken som et litterært og dannelsesmæssigt symbol i sin samtid - og en del af den nationale hukommelse.
Pontoppidan og den sanselige kærlighed i Lykke-Per
I Henrik Pontoppidans storværk Lykke-Per (1898–1904) glemmer Inger et par Randers-handsker hjemme hos Per. Det bliver begyndelsen på en gryende forelskelse:
“
Det var et par bløde, ru, saakaldte Randers Handsker, ganske nye. Han foldede dem nænsomt ud og betragtede dem længe. Han førte dem op til sit Ansigt, inddrak begærligt deres Duft og smilte tungt.”
Handsken fungerer her som kropslig erindring og sanseligt spor – og bliver en bærer af både begær og identitet.
Theodor Ruhmor og duftens forførelse
I Randers Handsker (1874), en dramatisk kærlighedsnouvelle af Theodor Ruhmor, bliver handsken et næsten berusende objekt:
“...gjorde hendes handskes sære duft en ligefrem berusende virkning på mig…”
Fortællingen er en litterær pendant til Askepots sko – her efterlader kvinden en handske med duft som spor. Det hele ender selvfølgelig romantisk, da den rette kvinde genkendes netop via sin Randers-handske.
Herman Bang og den dannede garderobe
Herman Bang nævner Randers-handsker i Ludvigsbakke (1896), hvor Fru von Eichbaum ifører sig:
...vaskede Randers-handsker...”
Bang selv skrev om sin begejstring for handskerne efter sit første besøg i Randers i 1884. I Bangs univers signalerer handsken social status og kulturel forfinelse.
Emma Gad og handskens etikette – dannelse på fingerspidserne
I Takt og Tone (1918) er handsker ikke valgfri, men en pligt:
Ingen velopdragen kvinde færdes på gaden uden handsker.”
Gad betragter handsken som et symbol på anstand, diskretion og kulturel dannelse. Det var uhørt for kvinder at give hånd uden handsker i selskab, og en velholdt handske var et tegn på socialt overskud. I den optik bliver RHANDERS ikke bare et brand, men en borgerlig byggesten i det moderne Danmark.
Daniel Silva og RHANDERS i moderne thrillers
I The Collector (2023) af den amerikanske bestsellerforfatter Daniel Silva dukker RHANDERS op i en ny kontekst. Den danske hacker og kunsttyv Ingrid Johansen ifører sig en hue fra brandet:
Ingrid wore a fashionable RHANDERS beanie and lightly tinted sunglasses, rendering her all but recognizable.”
– Daniel Silva, The Collector, s. 79
RHANDERS bliver her en del af en international karakterbeskrivelse – et kendetegn for nordisk, sofistikeret anonymitet. Det er første gang, brandet nævnes eksplicit i en internationalskønlitterær bestseller, og det markerer overgangen fra historisk prestige til moderne relevans.
Et dansk stykke kulturarv i verdenslitteraturen
Randers-handsken har gennem tiden været mere end et stykke beklædning. Den har været et litterært objekt – ladet med duft, følelser, stil og symbolik. Den har båret fortællinger om kærlighed og længsel, etikette og identitet, magt og æstetik.
Fra Lykke-Per til The Collector, fra Bangs scenekvinder til Gads etiketteunivers lever RHANDERS videre – som en ægte dansk artefakt. Hver handske rummer historien i sig. Og litteraturen husker den.