Det er med stor glæde og stolthed, at vi nu kan dele en længe ventet nyhed:
RHANDERS åbner ny flagship store i København – i elegante omgivelser i Pilestræde 6.
Med denne milepæl skaber vi et smukt nyt hjem for vores brand i hjertet af byen – tæt på Kongens Nytorv og de internationale luxury-butikker. Lige ved siden af Gucci og Bottega Veneta og overfor Illum.
OPLEV DET FULDE RHANDERS UNIVERS
Her åbner vi dørene til det unikke RHANDERS univers, hvor både den 800-års historie og hele vores kollektion får plads til at folde sig ud: handsker, tasker, bælter, tørklæder og tøj – alt sammen skabt med kærlighed til dansk håndværk og kulturarv, kvalitet og tidløst design.

EVENTS & FOREDRAG
Den nye butik i Pilestræde er fem gange større end vores eksisterende butik i København og giver os endelig mulighed for at afholde de eftertragtede foredrag og events, som altid er udsolgt på få timer i vores øvrige butikker. Her får vi plads til både fordybelse, fællesskab og op til 50 gæster ad gangen.
Med kontorer på 1. sal bliver Pilestræde desuden daglig base for vores COO og E-commerce team – hvilket skaber en stærk kobling mellem strategi, kundeoplevelse og daglig drift.

DEN HISTORISKE BUTIK PÅ STRØGET FORBLIVER
Den historiske butik i Frederiksberggade 36 – i den anden ende af Strøget – fortsætter som altid, med sit fokus på personlig og intim service.
Butikken har ligget dér i mere end 100 år, mens byen har forandret sig omkring den, og den udgør en central del af RHANDERS’ levende historie og tilstedeværelse i hovedstaden.

ÅBNING I AUGUST 2025
Med åbningen i Pilestræde vender vi tilbage til vores rødder i byens hjerte – kun få skridt fra Kongens Nytorv, hvor vi også havde en butik fra omkring år 1900 til 1925 (hvor Espresso House ligger i dag).

Det er derfor med både stolthed og forventning, at vi kan åbne for dette næste kapitel i 2025. Et univers skabt med hæderkronet håndværk og tidløs design til i dag.
Følg med bag kulisserne på Instagram, i nyhedsbrevet og på RHANDERS.com.

ER DU VORES NYE KOLLEGA?
Vi søger passionerede salgsassistenter til vores nye flagship store – læs mere.

Velkommen til Pilestræde – og velkommen til RHANDERS's nye hjem.