Vil du være en del af RHANDERS’ univers i Aarhus?
Vi søger en engageret og dedikeret salgsassistent til vores butik i Aarhus, som har lyst til at være med til at skabe nærværende og eksklusive kundeoplevelser i et brand med dybe rødder og stærke værdier.
Med rødder der går tilbage til 1250'erne, og officielt grundlagt i 1811, har RHANDERS en rig kulturarv og designhistorie. Med så dybe værdier følger også et ansvar for fremtiden. Vi har derfor gjort det til vores livsmission at værne om kvalitetshåndværk, tidløst design og rig kulturarv - forenet i handsker, jakker, tasker og accessories, skabt i de fineste materialer, der kan holde i generationer.
Tænder disse værdier også en gnist i dit hjerte? Så kom og vær med til at føre brandets smukke værdier ind i fremtiden. Hver enkelt kollega har stor betydning for, at missionen kan lykkes - vi løfter i flok.

Om stillingen
Som salgsassistent bliver du en vigtig del af teamet i vores Aarhus-butik. Stillingen er ideel for dig, der ønsker et meningsfuldt deltidsjob med fokus på service, relationer og æstetik - f.eks. ved siden af studie eller andet arbejde.
Omfang: ca. 30 timer pr. måned
Timerne vil primært ligge på hverdage og weekender, med mulighed for ekstra timer i travle perioder og ved events.
Dine opgaver vil inkludere
- Skabe førsteklasses og mindeværdige kundeoplevelser - før, under og efter køb.
- Rådgive og inspirere kunder gennem personlig service og storytelling.
- Formidle RHANDERS’ historie og brandunivers til både danske og internationale gæster.
- Bidrage til et butiksmiljø med højt æstetisk niveau og præsentere produkterne med sans for detaljen.
- Deltage i events og butiksaktiviteter.
- Bidrage til god energi og stemning i butikken - både for kunder og kolleger.
Om dig
- Du har passion for kvalitetshåndværk, tidløst design og rig kulturarv.
- Du trives i et miljø med både travle salgssituationer og tid til nærværende kundeservice.
- Du er udadvendt, imødekommende og god til at skabe relationer.
- Du arbejder selvstændigt og tager naturligt ansvar.
- Du kommunikerer flydende på både dansk og engelsk.
- Du har flair for digitale værktøjer og bruger dem naturligt i din hverdag.
- Du har gerne erfaring fra retail, events eller anden servicebranche - men vi vægter din energi og lyst til at lære højest.
Stillingen
- Ca. 30 timer pr. måned, fordelt på hverdag og weekend.
- Mulighed for ekstra timer i travle perioder og ved events.
- Opstart: Efter aftale
- Lokation: Volden 4, Aarhus
Kan du se dig selv som en del af et hæderkronet brand og et dedikeret team, der hver dag brænder for førsteklasses kundeservice? Så send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt på customerservice@rhanders.com.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tinna Bindesbøl Thomsen, Store Manager på tinna@rhanders.com.

