BÆREDYGTIGT DESIGN

Vi tror på kvalitet og design der holder i årevis. Med den rette brug og behandling holder et par RHANDERS handsker dig i hånden et helt liv uden at gå i stykker eller af mode. Faktisk har vores mest populære handske været del af sortimentet i over 80 år - beviset for hvor gedigent og bæredygtigt vores håndværk og design er.  

På RHANDERS’ atelier fokuserer vi naturligvis på fornuftigt brug af vores tekstiler og udsøgte råmaterialer gennem genbrug, genforarbejdning og genvinding. Samtidigt destruerer eller forkaster vi aldrig gamle eller defekte varer. Vi sørger for at alle rester bliver brugt eller genbrugt på eget atelier. Vi tilbyder samme service til vores kunder gennem vores eksklusive tilbud:

Care & Repair
The Lost Hand Bureau
(G)love Exchange
Make Your Own

 

Tidsløst Design

Hos RHANDERS tager vi 'tidløshed' til ukendte højder. Vi kan nemlig reparere eller erstatte dine elskede handsker, tasker og bælter - selv efter årtier. Man kunne måske sammenligne vores designfilosofi med en arkitekts; vi skaber produkter, du kan bo i og med gennem livet. Derfor er vores mål altid at udtænke moderne klassikere og tidløse designs - ikke skiftende sæsonkollektioner. Kort sagt, så skaber vi produkter til et liv og ikke til en sæson. Netop for at være værdien af vores vidunderlige produkter tro, kommer vores hovedkollektion derfor aldrig på udsalg.

ANNA og ARTHUR er perfekte eksempler på tidsløse klassikere der holder form og stil trods tidens tand. De er blevet brugt og genbrugt af vores design disciple i næsten 100 år uden at miste deres stilrene charme. 

Forestil dig at du har fundet det perfekte par sko, bukser - eller sokker, og ønsker at erstatte dem efter de er blevet tyndslidte. I dag er det næsten umuligt at finde en præcis erstatning, takket været trends og hurtig mode, men på vores atelier bliver det umulige muligt. Vi hjalp for eksempel Richard med at udskifte sine 60 år gamle hjorte handsker til et nyt par - præcis den samme model i 2021.


Care and Repair

Vores handsker går ikke af mode, faktisk kan vi datere modellen på vores mest populære handske til et design fra 1830’erne. Men vores designs kan faktisk holde til at blive brugt et helt liv - beviset på ægte bæredygtighed og solidt håndværk. 

Preben kontaktede os da foret på hans CHRISTIAN peccary handsker var blevet slidt efter handskerne havde tjent godt og lunet hænder og hjerte i mere end 40 år, så vi skiftede dem for ham (læs mere her). 

På vores atelier reparerer vi sømme, presser og forbereder dine handsker til vinterens brug, eller som i Prebens tilfælde, skifter foret og giver dem nyt liv. Vi kan enda finde en ny mage til din handske, hvis du har mistet den ene, og ikke ønsker at kaste den væk bare fordi den er blevet single. Som et nyt innovativt tilbud, kan vi nu også tilbyde antibakteriel behandling af dine handsker med antibakteriel technologi, hvilket giver dig og dine ekstra sikkerhed og beskyttelse.

Læs mere om Care and Repair her.

 

The Lost Hand Bureau

Selvom vi har tilbudt special designede handsker i vores butikker siden 1893, så var det første dokumenterede tilfælde af ‘handske mægleri’ i 1962 da vi hjalp en loyal kunde med at finde en ny mage til sin handske. Den omtalte herre havde forlagt en af sine handsker på vej rundt i byen, og i stedet for at købe et helt nyt par var det mest ansvarlige at sælge ham en enkelt handske som erstatning for den savnede. Den tilbageblevne handske var trods alt i fremragende tilstand. Det kan dog være ganske svært at erstatte en handske, da skindhandsker tager form og farve fra vejr, vind og ejerens brug. En helt ung model vil se malplaceret ud ved siden af erfaren handske. Nogle gange kunne vores garver Arne Vejrum bruge dage på skindlageret for at finde det rette stykke skind til at matche en handske. Hr. Vejrum fortæller stolt alle der møder ham, at han kan forudsige hvordan en handske vil ældes efter 5 år, så til ejere af mange vejfarende handsker kunne han ligge et stykke erstatnings skind til side den dag de forlod butikken.


Vi tilbyder stadig denne service, så såfremt du mister en elsket klassisk handske - selv efter et par årtier - kan du købe en mage til den. Vi arbejder også på at putte en GPS tracker i handskerne, så du kan finde originalen igen. (Hvis det ikke allerede var tydeligt, så tager vi handsker inderligt alvorligt her hos RHANDERS).

 

  The (G)Love Exchange

Vi er blevet bjergtaget, begejstret og betaget af de vidunderlige minder forbundet med RHANDERS handsker som vores trofaste, skønne kunder har delt med os over årene. Derfor besluttede vi os for at starte en minde indsamling for at kunne ære, dele og fejre dem med verden. Samtidig, ønskede vi at bringe bæredygtighedens ånd til projektet og samarbejde med vores kunder for at sikre intet går til spilde og ingen handske bliver sendt til forbrænding. Derfor introducerer vi en Second Hand Service: The (G)Love Exchange. Her kan kunder levere deres minder og brugte RHANDERS handsker, tasker og bælter ind til en af vores butikker. Vores erfarne butiksassister vil vurdere produktet ifht. kategori og tilstand, og tilbyde 5-20% afslag på køb af et nyt produkt i samme kategori. Eksempelvis kan du tage dine gamle ANNA handsker ind til butikken og købe et nyt par DIANA med rabat. Dine brugte og elskede handsker vil derefter blive genbrugt på vores atelier - enten som handsker - eller som del af andre bæredygtige produkter, for at sikre at de dyrebare råmaterialer atter kan have et langt liv med en ny begejstret ejer.   

 

 Make your Own

Vi smider aldrig noget væk men genbruger alle vores materialer, og i løbet af de sidste 70 år har vi samlet en uforlignelig bunke af herligheder fra vores kollektioner. Disse smukke skindstykker har vi gentænkt og brugt til at skabe et udvalg af “Make your Own” kits. Skridt for skridt, guider kittet dig gennem skabelsen af de valgte Baby Mokkasiner eller Baby Luffer. Skulle du have lyst, kan du også trykke fast-forward og købe det færdige produkt, nøjsommeligt udfærdiget af vores eminente syersker.

Opdag “Make your Own” kollektionen og se kits her.

Hand in hand, we care for our world